Jagten efter nytårstorsken imellem jul og nytår er efterhånden blevet en familietradition, så derfor valgte vi igen i år at samle fædrene fra begge sider af familien samt den bedre halvdel, og tage en tur ud på sundet i jagten efter nytårstorsken.
Det skulle dog vise sig at det ikke var den nemmeste dag, skipper havde besluttet sig for at vi skulle fiske på 4-5m vand, da han ikke troede på at vi fanget noget længere ude.
Så de 300gr. Tunge pirke og ophængerer blev hurtigt skiftet ud med et kasteblink på 70-100gr. Desværre var der en del tang i vandet som hang fat i 3-krogen, og gjorde det ekstra besværligt, så der blev hurtigt skiftet om til en 70-100gr. Jig i farverne Sort/Rød. og i andet kast sad den første torsk på krogen. Det blev til i alt 5 torsk som torskekvoten tillod, på størrelser fra 1.9kg – 3.5kg.