Guidet tur i samarbejde med Fishing Zealand og Roskilde Kommune

Allan og Henrik som begge er guider for Fishing Zealand havde i samarbejde med Roskilde kommune og Fishing Zealand arrangeret en Fiskeskole hos Ørsted Fisk og Golf for børn op til 12 år.

Efter en kort lektion i fiskeriet, gik der ikke mange minutter før at Allan og Henrik skulle hive nettene frem og lande de første fisk, og det blev heldigvis til flere. I løbet af formiddagen, blev fiskeriet lidt sværere, og fiskene var trykket længere ned imod bunden. Så derfor valgte vi lige at give fiskene en lille pause og spiste frokost.

I Frokostpausen var der arrangeret et lille besøg inde i ørredkarret hvor børn og forældre kunne se hvordan fiskene svømmede rundt, inden de blev sat ud i søen. Dette vagte stor begejstring for børnene, og kort tid efter fik børnene lov til at se fiskene blive transporteret ned til søen.

Efter frokostpausen var motivationen stor, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få linerne i vandet, og der gik ikke længe før den første ørred igen bed på krogen.

Alt i alt var det en succesrig dag, med mange god fangster og glade børn og familier.

Den kommende generations lystfiskere

http://fishingzealand.dk/fishing-zealand/fishing-zealand-ugen/roskilde/
https://www.facebook.com/fiskgolfdk/posts/1667599133312612