Aftentur til Stevns med NOAH

fiskeguide.dk aftentur til stevns

Aften tur til Stevns

Vi startede aftenen ved en 19 tiden med at hygge og snakke lidt om området, og hvordan bunden er.
Derefter gik vi ud på pladsen og vi alle 4 fiskede med forskellige agn, jeg valgte først at bruge 2-bissen som har bevist at den kan fange i området, men efter en time valgte han at bruge Noahs wobler.
Der gik heller ikke lang tid før der var liv at føle, normalt kan man mærke fisken lege lidt med endegrejet “De små naps” men i dette tilfælde sagde det bare smæk helt ude i enden af kastet.
Fisken sprang lystigt 2-3 gange op af vandet til alles store begejstring, det sædvanlige “Wwwooowww”.
Efter en 5-6 minuters fight fik jeg landet en flot 1,9kg Havørred.

Der gik ikke længe

Før der blev mærket aktivitet igen, der var et par efterfølgere efter makkerens sølv blink, og der var lidt nap længere ned.
Pludselig sagde det bang igen og stangen bøjede helt ned i korken, forbløffet stod og måbede og tænkte, ej det er bare en sten jeg sidder fast i.
Men næ nej 2 sekunder efter hoppede en flot fisk op af vandet, flot og blank imod den sene aften himmel, og straks fløj tanken ind i hovedet. Den her skal ikke mistes det ligner en ny pr.

Bremsen blev spændt

Man kunne høre hjulet hvine normalt er bremsen spændt til 2kg og ned efter lige nok til at linen er spændt under hele fighten.
Men det var ikke nok denne gang, hjulet hylede som om der ingen bremse var på, og hurtigt blev den skruet op for bremsen.
Men nej det var ikke nok, fisken ville ikke samarbejde, den ville ikke på land, den ville ikke ligge i min fryser.

Stram line

Men lige så snart jeg så mig slået af en af naturens fantastiske væsener, hoppede den op og svømmede ud mod dybere vande, yes blev der sagt og linen blev strammet endnu mere.
Havørreden var oppe og vende 2 gange mere før den næsten var inde for rækkevide af nettet, men nej den ville ikke ind og ud igen strøj den.
Heldigvis var linen så stram at den svømmede mod mig igen, og hurtigt stod en makker klar med nettet og landede den.

Flot fisk på 3,3 kg.

Inde på land hvor jeg fik set fisken første gang tænkte jeg straks, dette skal være en ny pr, fed fight, flot fisk. den SKAL bare være over 3 kg.
Og jo jo vægten viste 3,3kg armene blev rejst, egoet steg, adrenalinen ville ingen ende tag, kameraet blev misbrugt og NOAH’s wobler blev forgudet.
Lykken ville ingen ende tag.

Fantastisk afslutning på en arbejdsuge.

fiskeguide.dk aftentur til stevns